Tredobbelt gazelle fejrer 10-års jubilæum

Tredobbelt gazelle fejrer 10-års jubilæum

4. december 2017 Pressemeddelelse: Stigende efterspørgsel på avancerede alarmsystemer Efterspørgslen på avancerede alarmsystemer er stigende, og mange husejere skifter til nye, intelligente modeller, der kan styre hele hjemmet fra mobilen. Udviklingen har været enorm de seneste år, lyder det fra SecPro Sikring A/S, der gør status efter 10 år på markedet for alarmsystemer. Let, intuitivt og intelligent – og det skal kunne styres fra mobilen. Sådan lyder efterspørgslen på alarmsystemer fra stadig flere husejere. SecPro Sikring fejrer her i december sit 10 års-jubilæum, og direktør Bo Hylsebeck mærker tydeligt, at markedet for alarmsystemer har ændret sig markant de seneste år. – Vi ser mange, der har velfungerende og få år gamle alarmsystemer, som alligevel skifter til de nyeste modeller. For de vil gerne integrere flere intelligente løsninger for hele huset i samme system, siger han. I dag kan vi med telefonen i hånden styre det meste af huset og både åbne garageport, tænde lys, styre indeklima og se live-feed fra kameraerne i alarmens sensorer. [caption id="attachment_21666" align="alignnone" width="645"] TrueGuard SmartHome alarmen er styring af hele huset.[/caption] – Mulighederne for intelligente og skræddersyede løsninger er næsten utallige, og vi mærker en stigende efterspørgsel på avancerede alarmsystemer fra private husejere. Et stort hit i øjeblikket er den løsning, hvor mor eller far får en push-besked på telefonen, når børnene kommer fra skole og slår alarmen fra. Det skaber tryghed for mange at vide, at ungerne er kommet godt hjem, siger Bo Hylsebeck. Tre gazellepriser i rap Denne december er det 10 år siden, Bo Hylsebeck slog døren op til SecPro Sikring, og siden da er det gået med høj fart. Mens de fleste sikringsvirksomheder altid har solgt alarmer med abonnement, solgte Bo Hylsebeck fra starten sine systemer uden. Det ramte et behov i markedet. [caption id="attachment_22189" align="alignnone" width="621"] Bo Hylsebeck. 3 stk af Børsens gazeller er det blevet til indtilvidere.[/caption] – Jeg havde troet, at jeg kunne starte stille og roligt op med en webshop og et lille lager i garagen. Men det buldrede bare derudaf. Der er mange, der gerne selv vil have kontrol over deres alarmsystem, husker Bo Hylsebeck. Efterspørgslen på hans alarmsystemer viste sig hurtigt på bundlinjen. Tre år i træk er SecPro Sikring udnævnt til gazellevirksomhed, som er en pris, der tildeles hurtigtvoksende virksomheder.   Elektrisk parløb Lysten til at føre gode ideer ud i virkeligheden har altid været stor hos Bo Hylsebeck, og sideløbende med opbygningen af SecPro Sikring, har han startet flere nye virksomheder op – blandt andet SpyCap, der sælger særlige dæksler til at forhindre dieseltyverier fra lastbiler, og Sikring Syd, der er specialiseret i sikring af minkfarme. – Jeg har altid haft en interesse for at bygge noget op fra bunden. Men det er alarmmarkedet, som jeg virkelig brænder for og gerne vil fortsætte med at udvikle, fortæller Bo Hylsebeck. Han har solgt de øvrige virksomheder fra for at fokusere på SecPro Sikring og alarmmærket TrueGuard. Desuden har han opbygget en unik partner-ordning med 30 selvstændige el-installatører over hele landet, som er uddannet i de nye alarmsystemer, og er til stede i lokalområderne hos kunderne. [caption id="attachment_22187" align="alignnone" width="612"] Bjørn Aunsbjerg og Bo Hylsebeck. Bjørn har været med i 9 år og er i dag partner i SecPro Sikring A/S.[/caption] – Det er ikke mange iværksættervirksomheder, der opnår at runde 10 år. Det er jeg stolt over, at vi har, siger Bo Hylsebeck. Fakta: SecPro Sikring er en sikringsgrossist, der er specialiseret i alarm og videoovervågning. Virksomheden holder til i Kolding, Ambolten 22, 6000 Kolding. Bag SecPro Sikring står ingeniør Bo Hylsebeck, som også står bag alarmmærket TrueGuard og videoovervågning SecVision. Bo Hylsebeck har modtaget fire gazeller fra Børsen – til SecPro Sikring A/S i 2012, 2013 og 2014, og til Sikring Syd A/S i 2014. Bo solgte virksomhederne SpyCap A/S og Sikring Syd A/S i 2015 for at kunne fokusere på SecPro Sikring A/S Læs mere på www.Secpro.dk og www.Trueguard.dk For yderligere information: Bo Hylsebeck, direktør i SecPro Sikring, telefon 69142814 mail : bh@secpro.dk